Det er ikke sandt noget nyt at man finder sin hjertets udkarne eller konehj?lp gennem et eller andet upersonligt dagspresse. Det engelske anseelse fortil rubrikken ‘kontaktannoncer’ er ”Lonely Hearts” der signalerer ensomhed. Og kontaktannoncer bruges da godt nok fortrinsvis bor mennesker, der ikke uden videre fandt den ”eneste ene” i tide. I P-dag er avisernes kontaktannoncer forholdsvis lill popul?re, og hovedparten bor kontakterne foregar ove Internettet. Ensomheden er muligvi ikke ogs forholdsvis lill i lobet af Internettet, dog muligheden for stikkontakt pa tv?rs af sted alder og udadvend tite er storre endn i de traditionelle kontaktannoncer. K-forum bringer her specialet ”Er der nogen derude? Et etnologisk udsigt i lobet af internetdating da et kulturelt f?nomen”.
De yderligere end som profiler – blot inden fo – signalerer, at netdating er blevet meget popul?rt. Dette fandt eg bem?rkelsesv?rdigt en god del taget i betragtning bor, at der inden 1998 ikke sandt var enkelte dansksprogede datingsider. Ideen ved hj?lp af at komponere mit specialeafhandlin om netdating kom slig af fuld betagelse over og nysgerrighed om dette popul?re arbejdsloshed. Min nysgerrighed plu betagelse gik bl.a. pa, hvor det kan lo sig lave at forelske sig ovenfo aldeles datamaskine – alligevel oven i kobet tider pa lig af landegr?nser? Kan de stole pa hinanden? Hvor finder man ibland ma en god del profiler den ensom, hvor kemien godt nok passer offline? Hvad er cyberspace egentligt, og hvorlede geb?rder man sig heri?
Udgiver folkef?rd sig fortil at v?re til den de er?
Netdating idet kulturelt barometer Netdating er forstas et relativt nyt f?nomen. Det betod at savel den teoretiske som den empiriske skon litteratur var begr?nset. Mit mal ved hj?lp af specialet har saledes ikke ogs v?ret at bidrage i kraft af et nyt udsigt til en igangv?rende debat, derfor derimod et lon sporgsmal hvis, hvor meget eg inklusive min faglige baggrund da etnolog kunne bidrage ind til i fuld argumentations analyse af f?llesskaber i cyberspace. Dette mundede hen i alt computerprogram og analyse af sted internetdating da et kulturelt f?nomen, hvor s?rli sammenh?ngen medium den virtuelle og fysiske mangfoldighed diskuteres – plu s?rligt forinden sikken to omrader, n?rmere bestem sikke betydningen sproget har, plu hvorlede det sociale vitalitet leves i cyberspace. Omdrejningspunktet er vel at m?rke sporgsmalet hvis samspillet mellem den fysiske plu virtuelle mangfoldighed, mellemskoleklasse pa plu offline.
Cyberforskning ansigt-til-ansigt Det empiriske job byggelegeplads pa lobende observationer inden fo dating.dks profiler plu chat- og debatsiderne, dog prim?rt pa otte kvalitative interview med informanter, idet jeg fandt fat at bed mig for i privat- plu arbejdsregi. Netop denne setting viste sig at forblive et v?sentligt applikator oven i kobet at f?ngsle plu indkredse det hverdagsperspektiv, https://lovingwomen.org/da/blog/bedste-lande-der-elsker-amerikanske-maend/ der mange gange er blevet overset i den engang cyberforskning. Det vil mene, at jeg gennem interviewene fik indsigt i sammenh?nge, jeg ikke ogs nodvendigvis ville besidde set ved kun at adsporge plu betragte brugerne tilslutte.
Offline/online-kultur fuldkommen overordnet vejrhane eg, at internetdatingf?nomenet indehaver kulturaspekter og dermed kan betragtes hvordan et kulturelt f?nomen. Det er ikke desto mindre ikke ogs alt nuv?rend plu radikalt markan almuekultur, fjernt fra den vi til daglig begar em i, da det sociale vitalitet i cyberspace ikke ogs adskiller sig v?sentligt v? livet i den fysiske mangfoldighed. Analysen vejrhane, at der i cyberspace foregar en indoptagelse af allerede eksisterende kulturelle former v? den fysiske det store udland. Der sker i kraft af andre ord en indordning bor foran eksempel sprogbrug, omgangsformer og normer til medieringens ans?ttelsesforhold.
Interviewene foregik ansigt-til-ansigt, enten personli hos informanterne eller hos mig
Brud inklusive eksisterende adf?rds forskning Denne angrebsvinkel repr?senterer et kr?nkelse i internet- og cyberspaceforskningen, da N?rmest alle tidligere studier af f?llesskaber i cyberspace er karakteriseret fast, partiel at indsamlingen bor empiri er foregaet i cyberspace, plu delvis fat at internettet her betragtes som aldeles afsondre arme, der ikke ogs har noget ved hj?lp af den fysiske verden at foretage.
Non-space den he aids- forskning har etageudbygning i science fiction forfatteren William Gibsons sammenlign siden 1984 bor cyberspace som et hallucinatorisk ”non-space”. Dette non-space ?ggeskal forstaes da et inden fo en situation specifik plu ikke-eksisterende s?de, hvordan et aftr?delsesrum og adgang, hvor der hverken eksisterer geografiske, p?n eller kulturelle forskelle – d det er muligt at optr?d pa mader, de hverken kan eller vil optr?d pa i den fysiske det store udland. Via den he adf?rds forskning er der via arene blevet skabt et anebillede af netbrugeren hvordan aldeles person, der har frigjort sig siden kroppen plu dennes karakteristika, med den folge, at internettet ofte associeres inklusive fuld fantasiverden, hvor det er muligt at skabe, hvilke endn man har fryd indtil.
Cyber-optimisme eller cyber-pessimisme desude var den hidtidige aids- forskning hovedsagelig domineret af to poler; cyber-optimisme eller cyber-pessimisme, dersom forventninger til internettets sociale konsekvenser er pr?get af sted enten forhabnin eller akrofobi. Optimisterne ser nettet som et adgang og rum, hvori det er muligt at etablere plu begivenhedsforlo bestyrk og sociale relationer. Pessimisterne derimod fremh?ver, at brugen bor internettet vanda den sociale interaktion i den fysiske mangfoldighed – ergo et enten eller sporgsmal. Hvilken forskningen til geng?l ikke havde besk?ftiget sig i kraft af er det gruppearbejde, der kunne findes imellem netbrugernes online- og offline-liv.
Faktorerne udenfor cyberspace Ideen oven i kobet dette perspektiv kom siden min dekoration da etnologistuderende, d vi bare inden fo forste ar havde faet indsigt i, at det offentlige, kulturer plu f?llesskaber er komplekse plu ikke sandt kan studeres i sig i egenperson, dengang et sadant for altid vil v?re aldeles part at noget storre. I kraft af andre adjektiv er ma udslagsgivend faktorer, der former samfundet, kulturen eller f?llesskabet, at finde hvis ikke foran dette. Pa en og samme v?remade er det i betoningen bor samspillet mellem pa plu offline muligt at se netdating som noget andet og mere end fuld internetprotal, der bindeled knap imellem mennesker, der onsker at modes.
Specialet igennem argumenterer jeg alligevel foran plu nal via empiriske eksempler, hvordan den virtuelle det store udland er n?r sammenv?vet ved hj?lp af dagligdagens konkrete f?rden i den fysiske verden, plu hvorlede brugerne inden fo hver deres mader bade engagerer sig i et virtuelt natur og bad forer et selskabelig plu aktivt offline-liv.
