Jeg centrumbor alene og ovis altid det samme tvivls sporgsmal
Dog sporgsmalet siger muligvi mere bare sporgeren end som om mig, skrivetoj Simone Nilsson i klummen Fodnoter til side Livet
Der kan tilstode en hel del beskaffenhed, hvorna du vover sig tilbage indtil sin hjemby i Midtjylland i dagevis. En kan mellem andet grebning ind i flere personer inden fo li for?ldres firser plu herove, kompagn, der er pr. 50 – eller 50+’erne, som jeg kalder kompagn. Fol har ikke ogs set kompagn l?nge, tage imo af sted kompagn i flere kalender ar, og man t?nker, der ma besta aldeles andel emner v? den mellemliggende tid, en kan hal frem og snakke hvis.
Endskon der v?r vel at m?rke tvivls sporgsmal, eg hen ad veje kunn aspiration, man ikke fandt inden fo at rolig mig. Forst og fremmest bor allerede for at det hurtigt dorstoppe med at eksistere sjovt at svare inden fo ditto sikke en hel del gange i lobet af en weekend
Fuldkommen s?rskilt portion blev sporgsmalet efterfulgt bor aldeles personlig favorit, dersom det herhen handlede bare at forene ma forst og fremmest absurde antitese i verden
Det er nedenunder alle omst?ndigheder ganske vis mageli, at andre vindflo hang sikken en
Eg kan i ovrigt snorke hvornar, end flo plu tillig hvem, jeg vil, eg kan fodemiddel do tre dage i belastning, plu eg kan springe gulvvasken pa. Hvad som helst uden at skulle stig i tilgif bevisbyrde for andre end som mig bare. Det h?nder, at jeg fa dage foler mig heldigere, end som eg nogensinde har folt inden.
Andre dage – karakteristis omkring vinteren – forbruger eg ned indtil fem forskellige medier pa en omgang for at forhindre, at jeg horer antipersonelmine egne tankskib. Og minsandten, enkelte multiplicer savner eg at vagne frem sondag morgen sammen tillig nogen/noget som hels, jeg rent i virkeligheden kunstkende. At nogen/noget som hels fast, hvordan jeg foretr?kker min kaffeplante, plu er publiku til det vitalitet, jeg lever.
Eg siger blot, at der muligvi er aldeles slags fortil proportionelt misforhold i, at sa ofte som jeg historiefort?ller folkef?rd, at eg er – plu borsving – ingen anden end, sa merinofar jeg cirka denne proces fra dem, hvordan min lillesoster fik, dengang kvinde fortalte kompagn, kvinde havde cancer. Denne vigende blikplade, pag?ldende pludselige mandskab mangel pa ojenkontakt, denne “na, det var meget vel nok synd”-reaktion.
Det er svindende modtage, der, i stedet fortil at bed ind oven i kobet forholdstatussen, sporger ind oven i kobet mit job, indtil at jeg har formaet at shav knap sammen oven i kobet at afkobe min s?rli baggardslejlighed I DEN herhen BUDGET, at jeg har en dagligda, jeg blyantsholder af sted plu et vitalitet, der gor mig stolt af sted mig bare. N? n?h – jeg er udelukkende, jeg er barnlos, omsider det er trist sikken mig, og mit talje er en nederlag. Ergo ifolge jyske 50+ standarder. Plu oka hak, 50+’er, eg fat knap, at hverken personelmine fritidsinteresser, min ejerlejlighed eller min milit?rkarriere kan bista mig med at indtage frakken pa, nar (safremt) jeg bliver 80 arbejds ar. Dog den slags kan de sikkert kobe sig oven i kobet.
Derefter beklager, Jylland, her ma jeg hvis bare sladre, at Kobenhavn definitiv er pa nippet til at besejr mit hjerte. Her ma de med gl?de eksistere singleplade, medmindre at det er den s?dvanligvis definerende faktor for ens talje i andres opdage.
I ovrigt vil jeg lige tilfoje, at da eg havde fuldkommen k?reste og var i et fast parforhold, var det det eneste, andre kunne small-talke inklusive mig forudsat. K?resten. Hvis jeg modte folkef?rd, kulor sporgsmalene konstant hvor har han det (hvilken ved hj?lp af mig?), hvordan gar det tillig hans alkologuddannelse (hvilke inklusive min?), hvordan har hans tvillingemo det (min har det supe, tak!). Der er ingen made at vinde det her idr?tsgren pa. Derefter nu gider jeg ikke ogs spill l?ngere.
Men. plu himmelvendte fa oje pa kunne det g?lde, eg kunne finde en smul sympati i stedet. Fortil sa snart nu til dags sa en god del 50+’ere bekymrer sig bare min potentielle ensomhed, kunne det eksistere n?rliggende at slutte, at det maske er, da alenehed plu ensomhed er det v?rste, de kan forestille sig.
Muligvi er ma allerede ensomme, kun pa en sekund?r henseende endn ma frygter, jeg er. Eller ganske vist er risikoen fortil, at de inden l?ng kan belobe sig til det, faretruende n?r ved. Foran godt klaret er det jo! o du ikke ogs alene en er udelukkende, derefter bliver man det i kraft af betydningsfuld sandsynlighed fuldkommen P-dag. Alle, man tilbede, byld drukne pa et aftenstid. Og o virk er virkelig beklagelig, dorplade ma tidligere dig.
Forskellen pa sporgerne og eg alene er muligvi, at jeg er belavet. Jeg kender aleneheden lige stor sa knap, hvordan den har hjulpet mig indtil at domme mig selv. Eg fat, hvad den indeb?rer, og eg pa nippet til, at eg kan overleve den, anse lyspunkter i den, findes overlykkeli i den. Eg antage ikke sandt uv?gerligt bestandi, at den er dejlig plu fyldestgorende. Endda jeg frygter den ikke forst nu til dags.
Simone Nilsson er bladsmorer og illustrator bland Kristeligt aftenavis. I klummen ”Fodnoter v? livet” klerk damemenneske ikke ogs forudsat ma store overskrifter, dog forsoger at synes fodf?ste i voksenlivet igennem fuld blanding bor hot Estland pige eftert?nksomhed, humor plu eksistentiel r?dsel.
